Gratis smagsprøve på Fast Forward Strategi >
+45 3220 5928       info@strategylab.dk

Nyheder

Den største af alle forstyrrelser – Disruption

”Disruption” er det nye sort. Ikke desto mindre er der tale om et begreb, som vi har kendt i snart 20 år, så i stedet for at opfinde den nye tallerken en gang til, så lad os lige tage udgangspunkt i det som vi allerede ved om disruption.

Som begreb kommer disruption fra teorierne om innovation, altså når noget nyt og overraskende rammer markedet. Lad os starte med hvad der sker, når der er sker en ”disruption” – som vi også kalder for radikal innovation. Det vi har vidst i snart 100 år er, at hvis der skal ske innovation, så er det nødvendigt med det som vi kalder for ”kreativ destruktion”. Sagt populært, hvis noget nyt skal ind på markedet, så skal det, som optager den plads i markedet, nødvendigvis forgå.. F.eks. skete der for snart 30 år siden en radikal innovation på markedet for computere, da vi fik den personlige computer. Nu havde vi computere i forvejen. De blev, paradoksalt nok kaldt for ”minicomputere” og var nogle store maskiner med pladelager, som varetog specialopgaver og blev opereret centralt i store organisationen. For at innovationen med PCere kunne lykkedes måtte minicomputerne ud af markedet, da der ikke var behov for dem længere. Og med dette fulgte også bankerot for stort set alle de store og små virksomheder, som levede af at lave minicomputere samtidig med at en lang række nye producenter af personlige computere, Apple f.eks., opstod. Det var så stort, at det kunne mærkes på verdensøkonomien. Innovation som fænomen på samfundsniveau har med andre ord potentielt en række store konsekvenser både økonomisk, socialt og organisatorisk.

Disruption bygger på ideen om eksponentiel udvikling over tid, noget vi kender fra computernes verden, hvor den såkaldte Moore’s lov – der siger at regnekraften i en CPU fordobles hver 18. Måned – har været gældende i årtier. Og man skal huske på at når noget fordobles, så går det pludselig stærkt. Tænk på lignelsen om kongen, der gik med på at betale en snedig tigger ved først at ligge et riskorn på det første felt på et skak-bræt, to på det næste, fire på det tredje og så fremdeles … Og blev ruineret af det. For pludselig går det stærkt. Og det er der vi er med en række teknologier lige nu. F.eks. genererer vi, via computere, data med en hastighed, som er svimlende. Indenfor de sidste knap to år har vi genereret mere data end i den foregående del af verdenshistorien. Så det går stærkt lige nu.

Så hvorfor overrasker disruption os så? Det er der to årsager til.

For det første, så undervurderer vi typisk den tid, det tager at udvikle nye ting. Det skyldes jo at en vækst, som sker ved fordobling i begyndelsen vil være relativt langsom. Og hvis man – som de fleste mennesker – er optimistisk og i øvrigt forventer en liniær vækst, så bliver man i den første lang tid skuffet over manglende fremskridt. Sådan har vi haft med robotteknologien, hvor vores forestillingsevne i flere hundrede år – siden man opfandt ”science fiction” litteraturen – har oversteget teknologiens muligheder. Men sådan er det snart ikke længere og nu går det for alvor stærkt.

For det andet, så undervurderer vi typisk groft de sociale konsekvenser af nye teknologier og nye ting. Og det gør vi, fordi vi i grunden ikke har begreb skabt om hvad de nye ting kan, da vi jo kun kender det som de nye ting erstatter. Da vi fik bilen, kaldte man i mange år en bil for ”en hestevogn uden heste” – vi taler endnu om hestekræfter – da det var sådan man forstod bilen. Og det er da også rigtigt at bilen kunne erstatte hestevognen. Men bilen kunne også en masse andet, f.eks. skabe massetransport, hvilket igen skabte urbanisering og voldsom industrialisering i mange lande i den vestlige verden. Og ja, vi troede at en PC’er var en intelligent skrivemaskine (sidste generation af skrivemaskiner havde faktisk et display, hvor man kunne skrive – og navnlig rette – en hel linie ad gangen). Og det var den da også. Men PCen var også en masse andet og da vi tog den med hjem og begynde at bruge den til kommunikation og underholdning, skete der jo en masse ting, som ingen havde forudset. Måske med undtagelse af science fiction forfattere. Det samme kan vi forvente sker med de mange nye innovationer, som vi får i de kommende år. Bare rolig, om fem år er verden ikke til at kende!

Ovenstående klumme er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten i februar 2017 og skrevet af Anders Drejer, professor på Aalborg Universitet og partner i strategylab.

---
strategylab arbejder målrettet og professionelt med strategi og innovativ forretningsudvikling. Vi tager gerne et indledende møde i din virksomhed, for at se på Jeres unikke muligheder for langsigtet at skabe en sund forretning. Læs mere om, hvad vi kan tilbyde her.