+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Den kreative klasse

Baggrund
Richard Florida’s originale ”The Creative Class” må kunne kåres som en af de mest indflydelsesrige bøger nogensinde. I hvert fald er den solgt i så mange eksemplarer og citeret så mange steder, at det lille forlag, Klim har turdet binde an med en dansk udgave. Derfor kunne det være en kærkommen anledning til at rette et par misforståelser, som har sneget sig ind i den danske debat af Floridas grundige og gennemarbejdede forskning.

Der er to helt centrale misforståelser, som vi gerne vil rette op på her. For det første er der i Danmark, som måske det eneste land i verden, sket det, at Floridas overvejelser om hvordan man får en høj andel af den kreative klasses medlemmer – og dermed som land eller region træder ind i det kreative samfund – er blevet ensbetydende med en høj andel af homoseksuelle i ens samfund. For det andet er det også en central misforståelse i den danske debat, at der er tale om en klasse for sig – en ny social klasse om man vil – når der tales om den såkaldte kreative klasse.

Indhold
Floridas ærinde i hans forskning er at se nærmere på, hvad der sker i et samfund, når en stadig større del af befolkningen udfører kreativt arbejde. Hermed mener Florida arbejde, der er baseret på menneskelig intelligens, viden og kreativitet – i modsætning til landbrugsamfundets  arbejde, der var baseret på jord og menneskeligt arbejde, og industrisamfundets arbejde (råmaterialer og fysisk arbejde). Summen af de mennesker, der via deres arbejde, kan defineres som havende et kreativt arbejde, kaldes så for den kreative klasse.

Der er med andre ord tale om en matematisk mængde og ikke andet. I Floridas arbejde forsøger han således ikke at definere fællestrækkene blandt disse mennesker som en social klasse. Det er muligvis ladesiggøreligt, men indgår altså ikke i Floridas arbejde. Måske burde ”creative class” have været oversat med ”den kreative kategori” …

Hvordan får man så mange medlemmer i den såkaldte kreative klasse? Det afhænger i følge Floridas forskning af tre sammenhængende faktorer: teknologi, talent og tolerance, forstået som henholdsvis ”innovation af nye produkter og metoder” (teknologi), evnerne blandt medlemmerne i den kreative kategori i området (talent) samt en åben og inkluderende atmosfære, hvor forskellige mennesketyper og nationaliteter – bohemer, skæve eksistenser og tekniske begavelser – kan inspirere hinanden (tolerancen).

Florida bruger variablen ”antal af homoseksuelle” som en del af måden at måle tolerance på. Men det betyder ikke, at et godt homoseksuelt miljø er et styringsparameter for de politikere eller erhvervsledere, der gerne vil skabe et samfund med mange medlemmer af den kreative kategori.

I stedet må hovedkonklusionen være, at skal et samfund lykkedes med transformationen af arbejdspladser væk fra industrisamfundets arbejde over mod det kreative arbejde, så er det nødvendigt at indse, at samfundets konkurrenceevne øges markant, når der er en sammenhængende indsats på teknologi, talent og tolerance.

Det mest interessante indhold i Floridas bog bliver derfor hans overvejelser om, hvordan man opbygger et kreativt samfund eller en kreativ region. Og det siger faktisk en del, da hans målinger og benhårde forskning er rasende interessant rent akademisk.

Hvordan opbygger man så en kreativ region?
Når der tales om kreative regioner, er det vigtig at holde sig for øje, at de kreative mennesker, der bor i disse regioner er meget forskellige, hvorfor der ikke findes en universal model for, hvordan en kreativ region skabes. Regionen skal indeholde en bred vifte af tilbud til de kreative mennesker, der afspejler en stor vægt på åbenhed og mangfoldighed, der skal stimulere deres kreativitet.

Først og fremmest skal man være opmærksom på, at de sociale relationer mellem de kreative mennesker har ændret sig fra meget tætte lokalsamfunds strukturer, hvor båndene mellem folk var meget stærke til en større mangfoldighed af venskaber, mere individualistiske udfoldelser og svagere bånd i lokal miljøet. Derfor søger mange af de kreative mennesker mod byerne, de kreative regioner, der er mere åbne, mangfoldige og lettere at trænge ind i.

En kreativ region er typisk repræsenteret med følgende 3 elementer:

  • Klassiske mekkas for nørder, ex. Silicon Valley og Research Triangle
  • Latte towns (efter Café Latte), mere landlige omgivelser med maser af udendørs aktiviteter ex. Boulder og Colorado
  • Ældre urbane centre, hvis genfødsel delvist er blevet næret af kombinationen af kreativitet og livsstilstilbud ex. New York Soho, San Fransisco distrikterne Soma og Mission.

De kreative mennesker vil bo i bymidten med forgængervenlige centre, hvor de bor meget tæt på både deres arbejde, grønne arealer, butikker, fortovscafeer og offentlige transportfaciliteter, hvorfor de kreative regioner ofte bygges op omkring bymidten. Derfor har flere amerikanske byer afsat ressourcer til at forsøge at genskabe bymidtemiljøer i forstæderne, så de er i stand til at tiltrække de talentfulde og kreative mennesker og virksomheder, der driver væksten i dagens økonomi.

Hvad er så grunden til, at bymidten igen er blevet attraktiv. For det første gider folk ikke længere bo i de spredte befolkninger i forstæderne, de vil bo tæt på det hele. Dernæst er kriminaliteten er faldet, og miljøet er blevet forbedret. De højteknologiske virksomheder og kreative udfoldelser fortsætter med at spire og vokse i bykvartererne, hvorfor det er attraktivt for kreative mennesker at bo tæt på. Dertil hører, at mange højteknologiske virksomheder foretrækker det urbane miljø pga. den vertikale karakter, gadeliv, underholdning, specialforretninger og nærhed til en stor blanding af erhvervsliv og kulturelle aktiviteter. Den kraftige demografiske forandring styrker ligeledes byerne, idet færre vælger at leve som ægtepar, opstår der øget efterspørgsel efter steder, hvor singler kan mødes.

Dog giver denne popularitet i byerne nogle spændinger mellem de oprindelige beboere og de nye beboerne. I stigende antal har de nye mere velstående beboere fortrængt de oprindelige beboere, der ikke længere har råd til at bo der.

Tilstedeværelsen af forskningsuniversiteter er en vigtig del af den kreative region. Kreativiteten trives i de regioner med forskningsuniversiteter, idet universiteterne fremmer 3 ting: teknologi, talent og tolerance, der er med til at skabe en større stedskvalitet i regionerne, hvor de er til stede. Universiteterne kan dog ikke gøre det alene, det omgivende samfund må have kapaciteten til at optage og udnytte den innovation, kreativitet og højteknologi, som universiteterne skaber. Samtidig skal samfundet også skabe de brede livstilstilbud og den stedskvalitet, som den kreative klasse efterspørger.

Bedømmelse
Den kreative klasse er velskrevet og fuld af indsigt – et klar must for de, der ønsker at være med til at klare transformationen fra industrisamfund til vidensamfund.