+45 4252 6220       info@strategylab.dk

En god idé – Fik du den?

Baggrund
For nylig havde jeg fornøjelsen af at belære en folketingspolitiker i simpel semantik. Vedkommende ytrede den følgende sætning – Danmark er på vej ud af industrisamfundet og ind i vidensamfundet og derfor har vi på Christiansborg afsat en stor sum penge til en højteknologifond, der skal finansiere forskning i det vi skal leve af i fremtiden … Rent semantisk hænger den sætning bare ikke sammen. Skal Danmark i et vidensamfund leve af teknologi?

Ulrik Haagerup, der er nyhedsredaktør på DR, ville svare: ”… tænk på et tal – 50% f.eks. … ”. Halvdelen af alle internationale publikationer om nanoteknologi i dag skrives af kinesere. Tænk på et begreb – komparative fordele, f.eks. De der kinesere er ”kun” 1/5 af verdens befolkning, men de skriver allerede 1/2 af alt om nanoteknologi.

Hvordan skal vi i lille Danmark gøre os håb om at overvinde deres komparative fordele i kapløbet mod de næste store industrielle teknologier som nanoteknologi, bioteknologi og så videre? Ved at være 2200 gange så smarte som kineserne? Nej, siger Ulrik Haagerup. Vi er på vej væk fra industrisamfundet. Men vi skal ikke kalde fremtidens samfund for vidensamfund – det siger simpelthen for lidt. I fremtidens samfund skal vi leve af den gode idé, altså af kreativitet og innovation.

Indhold
Tak siger jeg. Ulrik Haagerup’s bog: ”En god idé – fik du den?” er en enormt vigtig bog og den er rasende velskrevet. Da jeg første gang mødte Ulrik Haagerup til et arrangement, hvor vi begge holdt foredrag, gav jeg ham min egen nylige bog (”LUK OP” – skrevet sammen med Louis Printz). Han blev straks lidt ærgerlig, fordi – som han sagde – ” …jeg er lige ved at skrive en bog om det der … og nu kom I først”.

Det behøver Ulrik Haagerup nu ikke at ærgre sig over. Hans bog har en række fordele på sin egen måde. Tænk på indledningen her – som er tyvstjålet fra ”en god idé – fik du den?”. Her får journalisten Ulrik Haagerup med få ord forklaret en meget kompleks problemstilling på en klar og gennemskuelig måde. Det ville undertegnede have skullet bruge mindst 25 sider på at indfange. Ulrik Haagerup skriver godt og hans bog har sin egen berettigelse både på baggrund af, at den er velskrevet og fordi den går et skridt videre omkring ledelse og samfundet end undertegnede, f.eks. gjorde i LUK OP.

Hvad handler bogen så om? Den handler om hvad Danmark skal leve af i fremtiden – altså kreativitet og innovation. På samfundsniveauet taler Ulrik Haagerup helst om innovationssamfundet – det siger andet og mere end vidensamfundet som begreb. Mens viden er det grundlæggende fænomen i vidensamfundet, så er den grundlæggende aktivitet ganske rigtigt innovation.

Nu har vi godt nok lige lært politikerne at sige ”vidensamfund” i stedet for industrisamfund – men Ulrik Haagerup har en god pointe som journalist. Lad os kalde tingene ved deres rette navn. Altså bogen handler på samfundsniveau om at samfundet i fremtiden skal være et innovationsamfund. Desuden handler bogen så om hvor man – på virksomhedsniveau – lykkedes med det.

Hvordan lykkedes virksomheder så med at overleve på innovation og kreativitet? Det har Ulrik Haagerup en række fornuftige bud på. Dels bruger han sin egen virkelighed – den noget konservative mediebranche og de spændende nye ideer som Nordjyske Medier, under Ulrik Haagerups begejstrede ledelse, allerede har haft succes med. Og dels bruger han en række cases og konkrete eksempler som kan hjælpe os på vej mod svaret, f.eks. Bang & Olufsen, arkitekterne bag Aros i Århus, Lars Lilholt, Horsens BY og reklamebureauet 727.dk.

Og hvad er så svaret. En stor del af svaret ligger i det lille statement – enhver idé er et oprør mod det bestående! Med andre ord – vejen til at få succes med kreativitet og innovation går igennem skabelsen af en ny selvforståelse (kreativ destruktion), forandringsvillighed og målrettet arbejde med at skabe og udvikle ideer.

Og for at lykkedes med det må mange virksomheder erstatte den gammeldags bureaukratiske managementkultur med en ny og levende ledelsesfilosofi, der sætter fornyelse og kreativitet i centrum. Den nye ledelseskultur, fortæller Ulrik Haagerup os, handler om omsorg i stedet for forsorg – om at lade medarbejderne selv tænke og handle frem for at kontrollere dem i et misforstået forsøg på at beskytte dem mod sig selv.

Hvad har de så gjort på Nordjyske Medier? Jo, for 7-9 år siden var Aalborg Stiftstidende en hensygnende avis med faldende oplag, et dårligt arbejdsklima og med negative udsigter for fremtiden. Det gik kun godt fordi markedsbetingelserne i en periode havde været enormt gode, men virksomheden var ikke gearet til fremtiden. Det hjalp ikke, at man gik med på sen-firsernes fusionsbølge indenfor mediebranchen og fik skabt Nordjyske Stiftstidende. Markedet var nemlig vendt og oplaget faldt stødt og skabt en kritisk situation for Nordjyske.

Ind kommer dels en rationalisering og forandringsparathed og dels Ulrik Haagerup med ideer om nye ledelsesformer, ny organisering og kreativiteten i centrum. Og dermed fandt Nordjyske tilbage til rødderne og hen til fremtiden … Da avisen startede i 1767 hed den lokale avis for Aalborg ”Nyttige og Fornøjelige Efterretninger til Aalborgs Borgere”. Kunden i centrum – et andet karakteristika ved fremtidens ledelse.

I dag er Nordjyske Medier, som mere end antydet af indledningen, mere end bare en avis. Nordjyske bruger lokalradio, internettet, TV, gratisavis og den gammeldags avis til at distribuere det, det hele handler om – nyheder, der nytter og fornøjer!

Bedømmelse
En relevant, velskrevet og meget vigtig bog – læs den før din folketingspolitiker! Jeg har givet den 4 huer i Børsen.