+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Færdigt arbejde!

Baggrund
Kim Hundevadt er en anerkendt forfatter med et godt iagttagergén. Han har ved flere lejligheder demonstreret sine evner til at iagttage centrale samfundsparadokser/-problemstillinger og efterfølgende – med en ikke uvæsentlig blanding af journalistisk professionalisme og begavede, humoristiske skrivefærdigheder – formået at få et interessant budskab ud.

Tidligere har Hundevadt bl.a. skrevet om forandringsprocesser, teambuilding, visualisering og proaktiv tænkning i bogen ”Stifinder” (2001), der portrættere erhvervs- og sportscoachen Lasse Zäll. I en anden bog, ”Kanten af Kaos” (2003), har Hundevadt beskæftiget sig med det moderne samfundsparadoks, hvor forening af en succesrig karriere og et harmonisk familieliv synes stadig vanskeligere at opnå.

Hundevadt er nu aktuel med en ny bog, som også beskæftiger sig med en central problemstilling i Danmark, nemlig globaliseringen og dennes konsekvenser for både den enkelte dansker og for Danmark som nation.

Det er godt timet, fordi der netop i disse år er en række eksterne samfunds- og markedsudfordringer, der presser danske virksomheder voldsomt. Vi mærker konsekvenserne af et øget turbulensniveau, der er opstået i takt med både den nye globale arbejdsdeling, den digitale konvergens og det igangværende paradigmeskift i samfunds- og erhvervsstrukturen fra for- og nutidens industrisamfund til et fremtidigt videns- og konkurrencesamfund.

I kølvandet herpå opleves bl.a. alvorlige ledelseskriser, konkurser, virksomhedsopkøb, masseafskedigelser, outsourcing af nationale arbejdspladser, markante brancheglidninger og fremkomst af nye, anderledes og aggressive forretnings- og konkurrenceformer – alt sammen medvirkende til at skabe hyperkomplekse omgivelser og sætte fokus på danske lederes evner til at tænke kreativt, skabe innovation og udvikle nye forretninger.

Kim Hundevadt har med bogen ”Færdigt arbejde! Frontberetning fra globaliseringens brændpunkter” taget udgangspunkt i denne brydningstid, som danskere og danske virksomheder netop befinder sig i. Han har fokuseret på globaliseringen, der efterhånden også fylder det meste af erhvervspressen med endeløse historier om virksomheder, som er voldsomt presset netop på grund af globaliseringen og de tilhørende konsekvenser, herunder udflagringen af danske arbejdspladser til lavtlønsøkonomier, som Indien, Kina og Østeuropa.

Tidligere var det primært de større udviklingsbærende industrivirksomheder, som rykkede løntunge teltpæle op og etablerede ny produktion i de nye økonomier, men i dag er det i høj grad også de små og mellemstore virksomheder, som drager af sted – og mange af dem vel af mærke ikke af lyst, men af nød. Det er simpelthen blevet for dyrt at være produktions- og industrivirksomhed i dagens Danmark. Hvis det produkt eller den service, der produceres, er indbefattet af en betydelig mængde manuel arbejdskraft, så er der typisk kun en løsning, hvis den pågældende virksomhed skal bevare sin konkurrenceevne – flyt produktionen til lande med lave lønninger. Her fører fx Bombay i Indien eller Kiev i Ukraine, hvor timelønnen typisk sniger sig ned under en rund femmer!

Og senest er det ikke kun løntungt manuelt industriarbejde, som flytter ud. Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen har fx påpeget, at ”der er tegn på, at udflytningen af arbejdspladser nu sker over en mere bred kam end før. Også opgaver i forbindelse med forskning, udvikling og design flytter ud…”. Mange af erhvervspressens beretninger indeholder vel at mærke også regulære skræk-historier, hvor udflagringen af danske arbejdspladser praktisk talt benyttes til at male sorte fremtidsudsigter for dansk erhvervsliv. For hvad skal vi da leve af i Danmark om 10 år, hvis andre kan gøre tingene billigere og måske også bedre…?

Indhold
Når vi bevæger os med stormskridt væk fra industrisamfundet, så kan det vel ikke overraske nogen, at det får væsentlige implikationer for den måde, der fremover skal drives virksomheder på. Og det er netop den diskussion, som Kim Hundevadt bag alle de underholdende frontberetninger tager fat om. Ikke på en belærende måde, men på behørig journalistisk vis, hvor han beretter om situationen, og lader det være op til læseren selv at drage de nødvendige konklusioner.

Man får med andre ord nogle stærke billeder på nethinden, som gør, at man efter at have læst bogen nærmest føler, at man selv har været ved globaliseringens brændpunkter, som bl.a. er Indien, Ukraine, Taiwan og Kina.

Indien
Kim Hundevadt tager læseren med på en rejse, der starter i Bombay i Indien, hvor man møder den engelsktalende Beena Munaf, der har en bachelor fra Bombay University, og arbejder hos WNS Global Services, der er ved at overtage en større del af det administrative arbejde i flyselskabet SAS.  Med en månedsløn på sølle 1.400,- kr. har hun netop snuppet danskerens Irene Barfods job hos SAS i København.

I bl.a. Bombay får vi også historien om den indiske IT-industri, som vokser med ca. 30% om året, og om udviklingen i Indiens eksport af software og service, som er femdoblet på bare fem år. Og der er ikke tegn på nedgang i væksten. Indien har ingeniører, forskere og computerfolk i verdensklasse. De 1.400 tekniske højskoler og universiteter uddanner tilsammen over 300.000 ingeniører om året sammenlignet med 2.200 i Danmark, og med 30% af befolkningen (300 millioner mennesker) i den intelligensmæssigt begavede ende af skalaen, så forestår landet et globalt gennembrud, der indenfor kort tid kan få alvorlige konsekvenser for fx danske ingeniører, arkitekter, designere, analytikere, revisorer, dataloger, molekylærbiologer, biokemikere og læger.

Ukraine
Herefter tager Hundevadt os med til Lviv i Ukraine, som er det nye ”hot spot”, efter at polakkerne og balterne er blevet tre-fire gange dyrere end ukrainerne grundet en generel velstandsstigning og forventningerne til den kommende EU-udvidelse. En syerske i Lviv skal måske have ca. 5,- kr. i timen, men bare nogle få kilometer udenfor byen halveres lønnen. Derfor er de første 10.000 ”danske” arbejdspladser allerede etableret i Ukraine, og flere kommer hastigt til. Det er et godt alternativ til Indien, fordi det ligger relativt tættere på Danmark.

I Ukraine skal man regne med, at produktiviteten er under halvdelen af, hvad den vil være i Danmark med et tilsvarende antal medarbejdere. Men produktiviteten stiger hurtigt, således at man kan forvente et niveau svarende til det danske efter ca. halvandet år. Til gengæld er kampen mod bureaukratiet eftertrykkelig.

Taiwan
Efter Ukraine går turen til Taipei i Taiwan, som for alvor – og i et langt større omgang end danskerne – mærker konsekvenserne af globaliseringen. Det skyldes, at et utal af lokale virksomheder siden slutningen af 1980’erne har etableret sig på det kinesiske fastland, der ligger på den anden side af det smalle Formosastræde. Taiwan er dog ved at overvinde krisen, hvorfor flere europæere og amerikanere påtænkes at kunne lære af Taiwans eksempel. Landet har formået at ryste det negative ”brand” ”Made in Taiwan” af sig og er i dag et af verdens førende lande indenfor computer- og elektronikindustrien med en videnintensiv og højteknologisk produktion.

Fordi Taiwan har en erhvervsstruktur, som minder om den danske – med mange små og mellemstore virksomheder, en stor offentlig sektor samt en betydelig statslig økonomiregulering – kan danske virksomheder med fordel bruge Taiwan som en port til Kina.

Men bagsiden i Taiwan må man ikke glemme. Tusinder af fattige immigranter/gæstearbejdere fra fx Thailand, Vietnam, Indonesien og Filippinerne er fanget i et gældsslaveri. De har været tvunget til at betale penge ”under bordet” til agenter i Taiwan for at få et arbejde i en vestlig virksomhed, og i flere måneder, ja måske år, må de knokle op til 60 timer om ugen for bare at kunne tilbagebetale deres gæld.

Kina
Rejsen ender i Kina, som rummer de største muligheder, men samtidig også de alvorligste trusler. Hver sjette dag flytter et dansk firma helt eller delvist sin produktion til Kina, hvor bl.a. Novo Nordisk, LM Glasfiber, Danfoss, Grundfos, Danisco, Sonion, Coloplast og Martin Gruppen allerede har placeret dig.

Og det skyldes ikke nødvendigvis, at kineserne er billigere arbejdskraftmæssigt end fx inderne og ukrainerne, men med 750 millioner mennesker i arbejdsstyrken og 10-15 millioner kinesere, der årligt bevæger sig fra land til by, virker Kina tillokkende, fordi der mindst vil gå tre årtier, før urbaniseringen ophører, og lønniveauet for ufaglært arbejde stiger. Endvidere er det værd at bemærke, at omkring 100 millioner kinesere har fået en købekraft på sydeuropæisk niveau, og mange har fået smag for vestlige mærkevarer.

Væksten i Kina har ligget stabilt omkring de utrolige 9% i gennemsnit siden markedsreformerne i slutningen af 1970’erne. Da den samlede økonomi bliver mere end fordoblet hvert 10. år (og eksporten hvert femte år) er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før Kina bliver verdens største økonomi og verdens største handelsnation.

I dag er Kina verdens største producent af tøj, sko og legetøj og fremstiller desuden over halvdelen af verdens lightere, cykler, støvsugere, mikrobølgeovne og dvd-afspillere. Hver eneste dag investeres næsten en milliard kr. i Kina af udenlandske virksomheder, men spørgsmålet er, om den kinesiske boble vil brase som følge af fx finansielle kriser, mangel på råstoffer, magtmisbrug og/eller social ulighed.

Resultatet af globaliseringen
På baggrund af frontberetningerne kan Hundevadt også give læseren noget til hjemrejsen. Globaliseringen vil unægtelig blive en gevinst for Danmark og danske virksomheder – forudsat at den gribes korrekt an. Det er meldingerne fra faglige organisationer, store erhvervsorganisationer, politikerne og professorerne.

De små og mellemstore virksomheder, som udflytter produktionen, kan producere med lavere omkostninger, hvilket medfører stigende markedsandele og derfor også en udvidelse af medarbejderantallet i Danmark. Globaliseringen giver derfor samlet Danmark flere nye arbejdspladser, end vi mister. Og en lokal produktion i fx Kina er samtidig ensbetydende med let adgang til et stort marked, hvilket kan øge salget og tjene valuta hjem til Danmark.

Men vi kommer ikke sovende til at tjene på globaliseringen. Danmark skal allokere enorme ressourcer til både forskning og udvikling – og ikke kun i højteknologi, som alle andre lande også har kig på, men derimod forskning over en bred kam og især indenfor serviceområdet. Som Hundevadt siger:
”…Så behøver det ikke være os, der opfinder den nye generation af dybe tallerkner, hvis vi i stedet kan giver tallerkenerne et flot design og et stærkt brand og få dem ud på markedet i en fart…”.

Der skal også allokeres flere ressourcer til uddannelse, så vi kan satse på videnintensiv produktion, der ligger højt i værdikæden.

Endelig er det vigtigt, at vi som nation satser på det, vi er gode til. Vi har en selvstændighedskultur i Danmark, som gør os i stand til at tage personlige initiativer. Vi er villige til at rejse intensivt og er dygtige til at kommunikere og skabe netværk over hele kloden. Vi har positive erfaringer som en stor handelsnation, der med mangel på råstoffer traditionelt har været nødt til at satse på vores evner som handelsfolk. Og sidst men ikke mindst har vi en naturlig sans for kreativitet og innovation, som gør, at vi både kan få originale idéer, designe, brande og frem for alt sælge varen langt bedre en vores konkurrenter i de nye lavtlønsøkonomier.

Bedømmelse
Med sædvanlig skarp iagttagelse og grundig research tager Hundevadt læseren med på en humoristisk rejse til globaliseringens brændpunkter. Han taler med netop de mennesker, der har globaliseringen helt tæt inde på livet – og det være sig bl.a. både danske lønarbejdere, som har mistet deres job; indiske IT-eksperter som udnytter globaliseringen; gæstearbejdere i Taiwan, som er blevet ofre for moderne slaveri; og professionelle personer og organisationer, der på samfundsniveau arbejder med at forberede Danmark på fremtidens alvorlige konsekvenser af globaliseringen. Det giver et særdeles nuanceret billede af både globaliseringens trusler og muligheder.

Uden at give universalløsninger ligger der implicit mange gode tommelfingerregler, faldgrupper og hints gemt i de knap 200 sider, der er letlæselige og derfor egner sig som inspiration til enhver leder eller mellemleder, som mærker globaliseringens ånde i nakken.

Det er dog værd at bemærke, at der efterhånden er skrevet side op og side ned om globaliseringen og konsekvenserne af samme. Emnet er interessant, men også fortærsket. Konklusioner er vigtige, men efterhånden også gammelkendte. Som sådan er der derfor rent emnemæssigt ikke megen ny information at hente, men de farverige fortællinger, den underholdende skrivefacon og det ellers grundige og relativt opdaterede researcharbejde, som Hundevandt unægtelig har foretaget, gør bogen absolut anbefalelsesværdig.