+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Humaniora – Erhvervslivets nye grundstof

Baggrund
Christian Hansen har – i samarbejde med Lars Frølund og Hans Plaugborg – udgivet bogen ”Humaniora – Erhvervslivets nye grundstof”. Bogen tager sit udgangspunkt i forholdet mellem humaniora og erhvervslivet. Den består af 7 profilinterviews med en række mennesker, der alle har fundet deres vej fra at læse et humanistisk fag til enten at blive selvstændig erhvervsdrivende eller ansat i det private erhvervsliv. Indholdsmæssigt er bogen bygget op omkring de omtalte profilinterviews og består derudover af fagkundskabens besyv og to positive cases, som eksemplificerer bogens tema. Det hele omkranses af Christian Hansens og Lars Frølunds kommentarer om den seneste udvikling og det enorme potentiale, som de ser i dette samarbejde.

Det er journalisten Hans Plauborg, der selvfølgelig også har en humanistisk baggrund, som står for interviewdelen. Sproget er let, og han lader sig rive med af de meget engagerede og veltalende profiler. Det gør bogen en fornøjelse at læse, og læseren har let ved at forstille sig den energi og motivation, som driver profilerne i deres daglige arbejde.

Indhold
Bogen har tre funktioner eller måske rettere tre modtagergrupper. For det første er den en oplagt kandidatgave. Det skyldes, at den italesætter den humanistiske selvforståelse samt kredser om de særlige faglige og metodiske elementer, som præger de humanistiske fag. Den har en høj grad af identifikationspotentiale for nyuddannede kandidater, som står og spejder ud over arbejdslivets store ocean og spørger: Hvad nu? Den kan give dem et drive og inspiration til at tænke ud af boksen og ikke mindst til at perspektivere egne faglige kompetencer ud i nye områder, som måske ikke lå lige til højrebenet.

Bogens anden funktion er at være en øjenåbner for det private erhvervsliv og give dem et blik ind i humanistens hoved. Der er mange erhvervsfolk, der spørger sig selv om, hvad det er de humanister kan? Bogens deltagere kommer i glimt omkring de kompetencer og værktøjer, som de synes, humanister har med sig: …observere menneskers handlinger i dybden, individuel tilgang til løsning af opgaver – evnen til at tilegne sig ny viden til at kunne løse en specifik opgave, har en god forståelse af udviklingsprocesser og kompleksitet, god til at konceptualisere et immaterielt produkt, god til at finde på nye løsninger og anderledes muligheder i arbejdet, der er ikke kun ét facit, men mange. Det giver klangbund i HR, kommunikation, research, marketing og udviklings- og uddannelsesafdelinger samt stillingsbetegnelser som projektleder, proceskonsulenter og innovationskonsulenter. Og så alle de stillinger, som man ikke havde forstillet sig og som netop gør det så interessant. Christian er selv en god case – hvem havde forstillet sig en filosof i en bank?

I indledningskapitlet lægger Christian Hansen heller ikke skjul på bogens underliggende intentioner: Bogen sætter fokus på det, der indledningsvist blev kaldt for forståelsesgabet eller innovationsgabet (…) det er derfor vores håb, at bogen kan inspirere humanister, der ønsker at arbejde nyskabende med deres fag i private virksomheder. Og det er ligeledes vores håb, at private virksomheder vil lade sig inspirere og indhente viden om, hvordan de fremadrettet i højere grad kan have succes med at inddrage humanistisk viden og kompetence.

For det tredje håber bogens forfatter ligeledes på, at ”også de humanistiske uddannelsesinstitutioner vil lade sig inspirere, for måske kan den humanistiske faglighed, uddannelse og forskning også udvikles frugtbart gennem flere og dybere møder med de virksomheder og organisationer, tænkende, følende og kommunikerende og handlende mennesker arbejder i. Der åbnes op for, at universitetet i større grad åbner blikket ud mod verden og aktivt forholder sig til de forhold, som venter de studerende efter endt studie.

Humanisterne
Hvem er de så, disse humanister? Det viser sig, at de ikke sådan lader sig sætte på formel, men fælles for dem alle er, at den faglige udvikling hænger sammen med en personlig udvikling. Et meget godt eksempel er en af profilerne, Annette Dahl. Hendes baggrund er et hovedfag i kinesisk og en suppleringsuddannelse i køn, kultur og kommunikation fra Aarhus Universitet. En forfærdelig rejse til Kina vakte hendes interesse for kulturen, og hun begyndte at spekulere over, hvorfor det havde været så slemt at besøge landet. Da hun påbegyndte studierne i sin tid havde hun intet begreb om, hvad det kunne føre til, og det viste sig da også, at flere af hendes medstuderende langsomt falder fra til fordel for andre fag. ”Der var lidt den holdning blandt nogle studerende, at man hellere måtte læse noget økonomi, hvis man skulle have et job. På kort tid gik vi fra at være 20 studerende til at være 5-6 stykker. Det var kun dem, der brændte allermest for Kina, der blev tilbage”. Annette Dahl fortsætter: ”Jeg interesserede mig ikke en pind for økonomi og følte mig ret sikker på, at hvis bare jeg beskæftigede mig med det, jeg interesserede mig for, så skulle det nok bringe mig videre. Jeg ville under ingen omstændigheder læse noget af pragmatiske årsager – fordi jeg skulle have et job”. Og hendes stærke interesse for faget bragte hende videre – og i dag arbejder hun som succesrig selvstændig og udbyder ydelser til danske virksomheder med økonomiske interesser i Kina.

Det er spændende at se de mange fortællinger udvikle sig og derigennem lære mere om den motivation, som driver mennesker frem til at blive bedre, bibeholde nysgerrigheden og turde gå nye veje.

Temaer
En af bogens temaer er, hvor svært det kan være for humanister og erhvervslivet at nærme sig hinanden. Ser vi på det fra erhvervslivets side, kan det for det første være vældig ukonkret og diffust for en kommende arbejdsgiver at forholde sig til disse ovennævnte kompetencer, og de kan ikke på samme måde som exel regneark eller SAP stilles op i rammer og kvalifikationer. Christian Hansen kalder dette for forståelsesgabet. Dette tema har to sider, da det også viser sig, at humanisterne selv har en generel berøringsangst med business life – eller som Katrine Graugaard, en af bogens profiler, udtrykker det: ”Det er en mærkelig oplevelse for en humanist som mig at opleve, at business er sjov”.

Et andet tema, jeg vil nævne, er problematiseringen af universitetets manglende indsigt i de studerendes verden, efter de har forladt højborgen. Emnet berøres mange gange, og tiden er vist moden til, at vi for alvor ser på universitetets rolle i samfundet, samt det særligt unikke ved den Humboldtske tradition.

Bedømmelse
Bogen har et friskt sprog og er let læst. Man kan uden problemer springe mellem de forskellige kapitler og udvælge det, man synes er spændende – også uden der går mening tabt.

Som Christian Hansen nævner i kapitel 1: ”Bogen giver ingen lette løsninger eller færdige konklusioner, men kan forhåbentlig skabe inspiration og debat”. Det er bogens styrke, at den ikke problematiserer de mange berørte emner, men det er samtidig også bogens svaghed. Som læser savnes en overordnet redaktionel opsamling på de mange bolde, som er kastet op i luften. Den løfter sig ikke helt op i helikopteren og samler de mange udtalelser til at igangsætte en spændende og dybdegående diskussion af de enkelte temaer.

Er humaniora erhvervslivets nye grundstof? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald en spændende byggesten. Jeg anbefaler bogen som fornøjelig læsning og håber, at den kan være med til at sætte gang i refleksionsprocessen både hos erhvervslivet, men også hos humanisterne selv.