+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Innovation management

Baggrund
Allan Afuah har skrevet adskillige bøger om innovation og innovationsledelse, og han har et meget spændende udgangspunkt. For Afuah kommer innovation af ny viden, og det er et moderne og mere generelt udgangspunkt, end de fleste andre forfattere indenfor området tager.

Innovationsområdet – og det beslægtede teknologiledelsesområde – tager normalt sit udgangspunkt i teknologibegrebet og dermed i den teknologiske innovation, som Schumpeter behandlede som den første i 1908 (!).

Allan Afuah tager i stedet sit udgangspunkt i viden som motor for innovation og starter dermed på en rejse, som ender et helt andet sted end de fleste andre bøger om innovationsledelse, der – helt ærligt – er skrevet til industrisamfundets aktører.

Det er denne bog ikke og derfor er den enormt spændende at læse.

Indhold
Bogens centrale udgangspunkt er den profit kæde, som Afuah mener at organisationer skaber deres profit igennem. Profit kæden starter med de ydelser, som organisationen får sin profit ud fra. Produkterne er enten low cost eller differentierede (eller begge dele), men hvorfra kommer disse karakteristika ved organisationens produkter?

Går man tilbage, så kommer ydelserne/produkternes karakteristika fra organisationens kompetencer (dækker her ressourcer og kompetencer) og/eller aktiver (de hårde aktiver såsom råvarer, patenter, lokation, etc.). Og endnu længere tilbage skabes kompetencer og aktiver fra organisationens innovative aktiviteter – med viden i centrum – der igen foregår indenfor konteksten af organisationens omgivelser og strategi.

Med viden i centrum definerer Afuah innovation som:

”…innovation er anvendelsen af ny teknisk viden eller markedsviden til at skabe og tilbyde kunderne ydelser/produkter, som skaber værdi for kunderne og som de derfor ønsker at købe …”

Ud fra disse centrale definitioner behandler Afuah så innovationsledelse og ender andre steder end de mange, der har startet med teknologisk innovation og derfor ender med noget, der passer til sværindustrien.

Det vil føre for vidt at behandle bogens indhold i detaljer, men en række centrale emner, som behandles, er:

  • Hvordan udnytter man en innovation i markedet?
  • Hvilke usikkerheder er der for en innovationsproces?
  • Hvordan skal organisationens placere sig i værdikæden for at få mest ud af en innovation?
  • Hvordan kan organisationen udnytte leverandører og andre samarbejdspartnere til at skabe maksimal benefit af en innovation?
  • Hvordan agerer organisationen i forholdet til konkurrenterne?
  • Hvordan findes finansiering af en innovation?
  • Hvordan implementeres en innovation?
  • Hvilken rolle spiller globalisering for innovationsledelse?
  • Hvordan arbejder en organisation strategisk med innovation?

Bedømmelse
Som bekendt er teknologiens tidsalder, med industrisamfundet, ved at være forbi og de lovmæssigheder og teorier, som kan udledes af den teknologiske livscyklus (den såkaldte S-kurve), behøver ikke at være generelt gældende, når udgangspunktet for innovation ikke kun er teknologi (viden om teknologi) men viden generelt, f.eks. viden om kunderne, markedsadgangen, konkurrenterne, etc.

Umiddelbart stiller Afuah’s bog direkte spørgsmålstegn ved den såkaldte porteføljetankegang, der jo udspringer af den teknologiske livscyklus model og den langsomme og forudsigelige udviklingshastighed for teknologier, der er en del af livscyklusmodellen. Resultatet er nødvendigheden af at opretholde en portefølje af teknologier på forskellige udviklingsstadier, der udvikles langsomt og historieafhængigt i en forudsigelig og planlagt udvikling.

Sådan udvikler viden sig jo bare ikke nødvendigvis. Viden kan deles og blive mere værd – hvilket jo unægtelig stiller alvorlige spørgsmålstegn ved teknologiledelsens evindelige fokus på patentering og inern udvikling. Viden kan kombineres på uendeligt mange måder, hvilket gør vidensudvikling (hvis man skulle tale om det) noget nær umuligt at planlægge.

Og hvorfor skulle viden nå en naturlig grænse ligesom teknologier gør? Denne del af teknologiledelsens helt basale grundteorierne står med Afauh’s bog for fald – med mindre man da stadig fremstiller teknologiske produkter og lever i industrisamfundet.

Atter andre begreber holder nok stadig væk, men skal gentænkes til det moderne verdensbillede som Afauh’s bog passer ind i. Her kunne man f.eks. fremhæve begrebet ”kreativ destruktion”, som Schumpeter jo opfandt i sin tid. Nødvendigheden af at rive det gamle ned for at skabe plads til det nye gælder med sikkerhed også i vidensamfundet, men her må vi så tale om ”aflæring” og ”læring” for at få begrebet til at give mening.

Og selvom vi ved meget om kreativ destruktion i den teknologiske tidsalder, så ved vi ikke ret meget om viden eller om aflæring som begreb. Der er behov for at gentænke kreativ destruktion og en række andre traditionelle begreber i lyset af Allan Afuahs meget moderne innovationsledelsesbog.

Dermed sagt (igen) at der her er tale om en enormt relevant bog med mange fine pointer og et godt og inspirerende indhold, som alle med interesse for forretningsudvikling burde læse for at være opdateret på den moderne innovationsteori.

Oven i købet gør Afuah ikke en stor historie ud af at håne andre forfattere indenfor området og har i stedet koncentreret sig om at skrive en lavmælt og meget vedkommende bog, som kun kan anbefales.