+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Lederens mentale scorekort

Baggrund
Lederens Mentale Scorekort er en spændende bog, som handler om mental træning og udvikling – og henvender sig til alle slags ledere på alle niveauer. Danmark har ingen råstoffer eller naturressourcer, udover mennesker, og man er derfor blevet meget dygtig til at udnytte og udvikle denne – at lede, og det er netop denne excellente ledelsesstil som Lederens Mentale Scorekort handler om – på et så praktisk og håndgribeligt niveau, at alle kan være med.

Bogen anvender metaforen omkring golf – hvilket også forklarer den noget specielle undertitel. Eksempelvis sammenligner Havaleschka en typisk amatørgolfer med en resultatleder (én af bogens fire ledertyper). Når ovenstående kommer i problemer (i roughen) vil han ofte forsøge at kompensere for dette ved at prøve at slå endnu hårdere og længere end sidste slag – på samme måde vil resultatlederen typisk prøve at få folk til at løbe endnu hurtigere (to work harder – not smarter)!!

Ledelse er (ligesom golf) ifølge forfatteren meget situationsafhængigt, men meget få mennesker er gode nok til at finde balancepunktet i de forskellige situationer, og lader i stedet personligheden (eller instinktet) tage over. Det, der imidlertid gør ledelse mere kompliceret end golf, er det faktum at golferens situation ikke ændrer sig uafhængigt af golferen selv og dennes handlinger (bolden ligger, hvor den ligger) – Det gør ledelse, da mange forskellige endogene og eksogene faktorer hele tiden spiller ind.

Da man ikke kan ændre på situationen (f.eks. menneskene), bør man, ifølge forfatteren, i stedet ændre på sin egen adfærd, hvilket kræver mental træning – ofte i store mængder..

Formlen for mental ledelsestræning er ifølge Finn Havaleschka:

”Skift lederstil efter situationen”

Dette kræver imidlertid viden om:

  • Hvor er jeg (lederen)
  • Hvor er du (medarbejderen)
  • Hvordan møder jeg dig, hvor du er (udvikling)

Dette søger bogen at besvare!!

Indhold
I Lederens Mentale Scorekort gør Havaleschka op med tanken om, at ledere kan udvikles ud fra personlige udviklingsprogrammer og lign., hvorigennem man forsøger at ændre folks personlighed. Forfatteren mener, at man bør bevæge sig væk fra hele tankegangen omkring personlig udvikling, da han mener at have erkendt, at man ikke kan ændre folks personlighed, da denne er genetisk og biologisk bestemt samt en fasttømret del af mennesket. Derimod kan ledere (og alle andre) gennem mental træning lære at ændre sin adfærd (momentant) så den passer på situationen, og det må være idealet.

Til dette formål, anvender Havaleschka og Garuda det, som de kalder ”ledelsens fire fokus områder” samt ”modellen for fokuseret ledelse”. Ledelsens fire fokus områder er de fire ledelsestyper eller adfærdstyper som Havaleschka gennem sit lange arbejde som virksomhedskonsulent har fundet frem til, og indeholder følgende fire typer:

  • Udviklingslederen – Er åben for nye muligheder, fastlægger værdier og udvikler koncepter og strategier for organisations fremtid
  • Integratorlederen – Møder andre der hvor de er, og hjælper andre til at få det optimale ud af deres potentiale og løse deres opgaver godt.
  • Resultatlederen – Formulerer mål, motiverer og går foran i en konstant bestræbelse på at blive bedre og gøre tingene bedre.
  • Grunderlederen – Styrer og kontrollerer, og formulerer klare rammer og meningsfyldte regler for daglige aktiviteter.

Ovenstående er den positive beskrivelse af de fire typer – gennem bogen belyser Havaleschka også hvorledes disse i kombination, og ud fra forskellige situationer, kan påvirke en organisation i meget negativ retning, f.eks. når de kommer under pres. Fælles for de fire typer er, at de til forveksling minder om Ichak Adizes´ fire (PAEI) lederroller, som kan findes i bogen ”Lederens Faldgruber” – og som sammen udgør utopien, lærebogslederen. Dette faktum gør bogen en smule kedelig, da man, med bare lidt kendskab til Adizes, stort set ved hvad bogen vil.

For at gøre de ovenstående arketyper anvendelige og kvantificerbare i en ledelsessammenhæng, har Havaleschka udviklet modellen for fokuseret ledelse, som anvendes til at bestemme, hvor ledere overordnet fokuserer deres kræfter hen, samt hvor de ligeledes bør koncentrere sin ledelsesindsats. Det er ifølge forfatteren, en model som kategoriserer situationer og handlemuligheder, og skaber overblik.

Dybest set mener forfatteren altså, at ledelse i dag er meget personlighedsbestemt – men bør være mere situationsbestemt. Og i sin søgen efter denne kontingens kommer Havaleschka meget vidt omkring, blandt andet taler han meget i banerne af sportspsykologi og vinder mentalitet, og benytter sig af adskillige forskellige ledelsesværktøjer, såsom 360 graders analyser (spejlprofiler) og personlighedstests.

Læsning
Lederens Mentale Scorekort kan læses på flere måder, alt afhængig af hvad formålet med gennemlæsningen er, samt hvor mange ressourcer man vil lægge i denne. Fra side 144 (og de sidste ca. 100 sider) bliver den utrolig interaktiv med spørgeskemaer, øvelser, spejlprofiler samt grafiske afbildninger af læserens personlige lederprofil. Alt dette kan med fordel anvendes, hvis en dybdegående selvanalyse og – udviklingsplan ønskes. Hvis man derimod blot ønsker en hurtig opdatering af forskellige ledelsestyper samt et let indblik i en komplet ledelsesmodel – kan man sagtens nøjes med bogens første 150 sider – og alligevel få et fuldt udbytte af bogens primære facetter, og altså stadig nå hjem i par eller endda birdie!

Bedømmelse
At Havaleschka har skrevet en bog om mental træning for praktikere på alle ledelsesniveauer er der ikke megen tvivl om. Dette endda i så bevidst stil, at han f.eks. selv udpeger enkelte afsnit som kun er rettet mod eksempelvis psykologisk interesserede teoretikere (og altså sagtens kan overspringes af andre). Denne erkendelse gør altså bogen yderst anvendelig, men samtidig opererer den til tider på et så lavpraktisk abstraktionsniveau, at man ofte føler sig en smule ”Out of Bounds” ved at gennemlæse alle kapitler. Paradoksalt nok anvendes der i Lederens Mentale Scorekort en masse citater (altså noget andre har sagt!) til at fremføre budskabet om, at man bør frigøre sig fra hvad andre siger, mener og tror om én selv og verden. Denne brug af citater igennem hele bogen virker dog utrolig pædagogisk og fungerer yderst læsevenligt for værket som helhed. Overordnet set må hele teoribasen dog siges at være noget tynd, og sammenfaldet med Adizes´ PAEI model virker da også noget mærkværdig. Den samlede vurdering er, at bogen ikke helt klarer cuttet til årets major!