+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Managing strategic innovation and change

Baggrund
De fleste tekster relateret til innovationsledelse tager sit udgangspunkt i den klassiske teori om teknologisk innovation, som skabtes af Joseph Schumpeter for mere end 50 år siden. Således også denne bog, der på den måde er i stærk kontrast til Allan Afuah’s mere moderne tekst om innovationsledelse.

Schumpeter stillede sig selv det simple spørgsmål, hvorfor har vi det økonomisk bedre end den forrige generation og kom via sin forskning frem til et kraftfuldt svar. Den primære driver for økonomisk fremgang var (den gang) teknologisk innovation forstået som radikalt nye teknologier, hvormed nye industrier og produkter skabtes.

I Schumpeters tid antog man ellers, at økonomisk fremgang skyldes småforbedringer af performance i de etablerede virksomheder aktiviteter (altså det modsatte af teknologisk innovation).

Så stærk var denne erkendelse, at vi stort set til i dag har holdt stædigt fast i, at teknologisk innovation er det eneste saliggørende for virksomheder at satse på. Og det i en sådan grad, at vi stadig i dag – midt i skiftet fra industrisamfund til vidensamfund – stadig kan finde forskere og erhvervsledere, der mener, at svaret på ”hvad skal Danmark leve af om 10 år?” naturligt skal findes i teknologisk innovation.

Det kan mange nu se ikke passer (teknologi i vidensamfundet? Uuh!), men det er et vidnesbyrd om den magt, som teknologisk innovation har haft over os. Og derfor har Tushman og Anderson udsendt denne samling af de bedste bidrag, fra hvad man kunne kalde for industrisamfundets innovationsforskning.

Indhold
Schumpeter introducerede tankegangen om teknologiske livscykler og, ved en teknologis ”død”, skiftet til en nye teknologi ved kreativ destruktion, altså udskiftning af den gamle industris centrale aktører med nye, innovative iværksætter-virksomheder.

Disse tanker er siden blevet suppleret, uddybet og gennemarbejdet af en lang række forskere indenfor områder som teknologiledelse, strategisk ledelse, projektledelse og innovationsledelse. Og det er denne tradition, som Tushman & Anderson befinder sig indenfor og forsøger at samle op på.

Dermed kommer bogen til at handle om, hvad den teknologiske S-kurve betyder rent ledelsesmæssigt. Med hensyn til organisation og ledelse er en af implikationerne klart, at organisationer skal være ambidextrøse – kunne mestre både teknologisk udnyttelse, teknologiskift og disses balance. Og det udforskes så i bogens første tre dele, der består af en række af de klassiske – og bedste! – publikationer over årene.

I del 4 udforskes emnet ”innovation og virksomhedens produkt-markedsstrategi”, der – når vi taler om teknologisk innovation – ofte vil være adskilt og derfor skulle integeres.

Del 5 handler om viden og læring relateret til teknologisk innovation, mens del 6 handler om tværorganisatorisk integration imellem afdelinger eller organisationer, igen en implikation af at man kun ser på teknologisk innovation, der ofte kommer til at høre hjemme i udviklingsafdelingen.

Endelig handler del 7 om topledelsen og den organisatoriske forandring, der følger af teknologiske revolutionære skift, etc.

Bedømmelse
Der er to plus en positive ting at sige om denne samling af artikler. For det første er logikken og strukturen (samlet: den røde tråd) helt i tråd med, hvad vi ved om teknologisk innovation. Og for det andet, så er det vitterlig de bedste artikler, der er udvalgt – for enhver læser er der noget at hente i bogen.

På minussiden tæller helt klart, at emnet teknologisk innovation ikke længere er tilstrækkeligt. I vidensamfundet må vi nødvendigvis tale om innovation af viden snarere end teknologi. Og da vi ikke ved om/hvilken livscyklus viden har, så er vi på herrens mark, hvis vi tager alle implikationerne af Schumpeter, 1910, for gode varer. Se f.eks. Allan Afuah’s udmærkede og helt generelle bog. Det er Tushman og Andersons ikke, så hvis man ikke læser den med et gran salt, så risikerer man at få de forkerte ideer.

Den ene gode ting, efter minussiden, er, at der er enkelte artikler, der ud over at være de bedste, har stor anvendelse i vidensamfundet. Flynn & Chatman’s artikel om stærk kultur som forhindring for innovation (kapitel 1/7), Pfeffers efterfølgende om magt i organisationer set i lyset af innovation samt Kim & Mauborgne’s om værdiinnovation (kap. 23) fremstår som særligt lysende eksempler her på. Så læs dem med særlig interesse og læs bare hele bogen for sjov!