+45 4252 6220       info@strategylab.dk

På kanten af kaos

Baggrund
Det er altid rart, at blive det som jeg kalder for ”positiv skuffet” – dvs. starte med lave forventninger og ende med at måtte erkende, at de lave forventninger slet ikke var høje nok.

En skuffelse, men af den positive slags! En sådan er Jesper Kochs ”På kanten af kaos – Kunsten af være en karismatisk leder” nemlig, for der er tale om en gennemarbejdet, gennem- tænkt og original ledelsesbog, der endda er god at læse og få forstand af.

Det er ellers med bange anelser, at man åbner endnu en ledelsesbog af den populære slags. Især fordi titlen forekommer bekendt fra den engelsk- sprogede litteratur – oven i købet ikke fra en aktuel bog. I de senere år er det desværre sådan, at der er sket en forfladigelse af ledelsesbøgerne på dansk – måske er der blevet skrevet for mange? – forstået på den måde at originaliteten og graden af gennemtænkthed desværre i nogle tilfælde har manglet i forhold til tidligere. Heldigvis gælder det ikke den bog, som herværende anmeldelse omhandler.

På kanten af kaos som titel er brugt før. På engelsk. Det tror jeg måske ikke at Jesper Koch var klar over, da han navngav sin bog, men Jespers begrundelse for denne titel holder i alle tilfælde vand. Bogen om karismatisk ledelse tager nemlig sit udgangspunkt i den situation, der opstår, når samfundet går fra et industrisamfund over mod et andet samfund, som vi sommetider kalder for innovationssamfundet eller vidensamfundet. En af de ting, som sker, er at kompleksiteten i samfund og forretningslivet formelig eksploderer mellem hænderne på os. Tænk bare på effekterne af globalisering, internettet, imaterialisering af services og produkter, krævende medarbejder og stressede politiske systemer. Alt sammen noget som gør det stadig sværere at agere som leder. Ud fra et teoretisk synspunkt er dette ensbetydende med at industrisamfundets ledelsesteorier må skrottes til fordel for moderne ledelsesteorier, som er i stand til at håndtere anden ordens kompleksitet og dermed ledelse hvor formålet ikke – som i industrisamfundet – er at skabe og fastholde kontrol af mekaniske systemer, men hvor formålet er at skabe og genskabe mening i menneskelige systemer. Kaos og kompleksitet er blevet de betingelser indenfor hvilke moderne ledelse nødvendigvis må udøves.

Hvordan gør man så det? Dette fremkommer der, heldigvis, en række svar på i disse år i form af ledelsesteorier, som sammenfattende kan karakteriseres som ”naturlige” med udgangspunkt i menneskers behov, motivation og psykologi. En af disse handler om begrebet ”karismatisk ledelse”. I sin mest ukritiske form handler karismatisk ledelse vist mest om fascinationen ved store ledelsesmæssige personligheder – en slags heltedyrkelse, som ind i mellem ender i det ret uheldige, når og når de såkaldt ”store ledelsesmæssige personligheder” afsløres som mennesker, der har forfulgt egne interesser og forført medarbejdere og omverden med katastrofale resultater til følge.

Det er her hvor Jesper Koch, igen, træder i karakter og skelner mellem negativt og positivt karismatisk lederskab. Ved at koble karaktertræk som f.eks. troværdighed og autencitet til karisma som forudsætninger for udøvelse af positivt karismatisk lederskab. Det vil sige et lederskab, der ikke er styret af behovet for magt, dominans og manipulation, men af ønsket om at skabe bæredygtige resultater til organisationens bedste.

Her ud fra definerer Jesper Koch karismatiske ledere som:” … ildsjæle, der skaber og vedligeholder et arbejdsmiljø, hvor mennesker er emotionelt og intellektuelt dedikerede til organisationens mål. De bruger deres passion til at opbygge en energisk og positiv holdning hos andre, og de inspirerer andre til at yde deres absolut bedste. Ved at gøre dette, skaber de en fælles oplevelse af mening, som gør mennesker mere tilbøjelige til at investere energi, og endda mere af deres egen tid, i arbejdet. Et positivt og autentisk karismatisk lederskab forudsætter, at lederen ikke blot er motiveret af økonomiske interesser, personlig magt og/eller kortsigtede egoistiske interesser, men er passioneret for det han/hun gør og dedikerer sig til et langsigtet mål, der gavner samfundet, menneskene der lever i samfundet og/eller menneskeheden i det hele taget.

Bogen omhandler herefter de relevante aspekter af karismatisk lederskab ud fra en velskrevet blanding af teori og empiriske eksempler, hvor Jesper Koch trækker på hele arsenalet af moderne ledelsesteori illustreret af eksempler fra karismatiske ledere som Alfred Josefsen, Lars Kolind, Christian Stadil og en række andre. Jeg skal ikke trætte læseren med at referere indholdet her, i stedet vil jeg henvise til bogens indhold.

Bedømmelse
Jesper Koch har begået en god ledelsesbog, som er gennemarbejdet, gennemtænkt, original og god at læse og få forstand af. Det er ikke så ringe endda, så herfra skal lyde en opfordring til at læse den.

Anmeldelsen er også bragt i Børsen d. 10. august 2012
– læs mere på borsen.dk