+45 4252 6220       info@strategylab.dk

Strategy synthesis

Baggrund
Et par af de centrale kritikpunkter mod alle teorier og teoretiske retninger indenfor det strategiske fagområde går på teoriernes empiriske grundlag og dermed også på deres anvendelighed. Ofte hører man, med rette, at denne eller hin teori stammer fra forskerens lønkammer eller er udviklet i samarbejde med en gigantisk, multinational og amerikansk virksomhed – og hvad er så anvendeligheden for de 99 % af verdens virksomheder, herunder vel stort set alle danske virksomheder?

To nyudgivelser har givet mig muligheden for at foretage et lille eksperiment og anmelde de to bøger samtidigt. Den ene bog er nemlig en stærkt empirisk forankret dansk strategibog fra det sene efterår 2003, mens den anden er den nyeste 2004-version af en af de allerbedste international teoribøger om strategi.

Indhold
Rob de Wit og Ron Meyer er begge tilknyttet Maastricht School of Managemet i Holland, den første som professor og prodekan for forskning. Desuden har de sammen undervisnings- og rådgivningsvirksomheden De Wit & Meyer Strategy Works. Vi har i en årrække brugt de tidligere versioner af deres bog i undervisningen af cand.merc. studerende på Handelshøjskolen i Århus, og Rob de Wit har i den anledning lige gæstet os – i øvrigt som et resultat af vore aktive studerendes indsats og ikke som noget vi undervisere havde arrangeret.

Udgangspunkt for de Wit og Meyer er at , der ikke er enighed blandt akademikere (eller praktikere) om hvad strategi og strategisk ledelse er. Det er derfor nødvendigt at se dialektisk på strategi som en konstant syntese, hvor en række paradokser udredes i en dynamisk proces. Formålet med deres bog er derfor at præsentere en dialektisk debat, der gør det muligt for praktikere at arbejde med de strategiske paradokser selv på en måde, der respekterer at der er tale om paradokser – frem for at forfalde til kogebogsopskrifterne fra diverse ”ledelsesguruer”.

Bogens hovedpointer kan sammenfattes i de 10 strategiske paradokser, som de Wit og Meyer mener bør løses indenfor teori og praksis af strategisk ledelse (og som jeg er sikker på at de i deres firma gerne hjælper med til at løse for interesserede – mod en symbolsk betaling naturligvis …).

Paradokserne er:

  • Logik versus kreativitet
  • Bevidst planlægning versus emergens
  • Revolution versus evolution
  • Marked versus ressourcer og kompetencer
  • Fleksibilitet versus synergi
  • Konkurrence versus samarbejde i netværker
  • Konkurrence efter den kendte opskrift versus skabelse af helt nye måder at konkurrere på
  • Styring versus kaos
  • Globalisering versus lokal tilstedeværelse
  • Profit versus samfundssind

Bogen udmærker sig ved at indeholde originalt kildemateriale og nogle særdeles spændende diskussioner, som er godt struktureret og udvalgte – og synteserne er, i de fleste tilfælde, fyldte med erkendelse og inspiration, så umiddelbart er det min vurdering at der er meget at lære fra den internationale strategibog.

Poulfelt et al.
Akademikerne Michael Jessen Holm, Per V. Jenster, Sven Junghagen og Flemming Poulfelt fra Handelshøjskolen i København har skrevet lige det der mangler – en stærkt empirisk forankret bog om strategi i praksis.

Jeg er som udgangspunkt sikker på at forfatterne kender de Wit og Meyers bog, men den fremgår ikke ikke at bogens litteraturlisten og det må derfor antages at ikke at have været central i overvejelserne i bogens skrivning – hvilket igen gør mit lille eksperiment mere interessant.

Udgangspunkt for de danske forfattere er at de eksisterende studier af hvordan danske virksomheder klarer de strategiske udfordringer har mest fokuseret på de største eller de videnintensive, hvorimod de fleste – de små og mellemstore er blevet glemt. Og det er en skam, da også disse virksomheder udmærker sig ved at være innovative og strategisk tænkende. Med det i mente bliver formålet med bogen at præsentere case studier af en række succesrige (vindere af Dansk Industri’s regionale initiativpris) SMV’ere og bruge dette empiriske grundlag til sige noget om god strategisk praksis.

Jeg synes faktisk at bogens indhold delvist kan formuleres i en slags paradokser a la de Wit og Meyers – hvilket jo er sjovt til mit lille eksperiment. De paradokser, som jeg gennem min læsning af bogen er kommet frem til, er:

  • Stærkt branchekendskab (og dermed tilpasset forretningsmodel) versus forandringer i markedet (og dermed forandring af forretningsmodellen
  • Strategi og forandring versus struktur og stabile kompetencer
  • Organisk vækst versus opkøb eller diversifikation
  • Lederudvikling ved (langsom) tilpasning versus (hurtig) forandring og vækst
  • Bevarelse af en nicheposition versus ønsket om udvikling af organisationen

Bogens forfattere slutter af med deres egne overvejelser om god praksis indenfor strategisk ledelse, hvilket kort kan sammenfattes med de følgende statements:

  • Organisering og udnyttelse af kompetencer ved skabelse af netværksstrukturer
  • Klar forståelse af markedet og konsekvent købmandsskab
  • Erkendelse af behovet for at henvende sig til og begå sig på internationale markeder
  • Erkendelse af og fokus på udvikling af organisationen i takt med vækst og forandringer
  • Opmærksom på at skabe en god arbejdsplads med en god kultur

Bogen er velskrevet og særdeles interessant. Og rigtigt er det jo at der er meget at lære af de succesrige danske små og mellemstore virksomheder – også i forhold til noget så komplekst som strategi og strategisk ledelse. Bogen kan, med andre ord, også anbefales til den, der vil lære noget om strategi eller få inspireret sin strategiske praksis.

Bedømmelse
Hvad for en fremstilling skal man så vælge? Det er min vurdering at de to bøger, trods deres meget forskellige udgangspunkter, står som supplerende hinanden snarere end som alternativer.

En lidt kynisk betragtning kunne gå på at de Wit og Meyer har måttet ”strække” deres paradokser i et større antal end egentlig nødvendigt (fordi de nu havde 10 kapitler, som de ville dække). Baggrunden for denne observation er at flere af de Wit og Meyers paradokser er lidt sider af samme sag – som sagtens kan indfanges af de danske forfatteres færre paradokser.

Naturligvis får de Wit og Meyer så fat i de ”rene” diskussioner af strategiteorien, men praksis lader sig jo netop ikke altid opdele sit fint og nemt som teorierne ønsker det. Når det er sagt, så peger såvel den teoretiske og den praktiske fremstilling på at strategisk ledelse ikke handler om ”quick fix” og hurtig problemløsning, men snarere om konstant at håndtere en lang række komplekse og konfliktfyldte problemstillinger, der aldrig forsvinder og er ”løst” en gang for alle. Og det er jo en udgang, som man ikke kunne ønske sig bedre i forhold til min opfattelse af strategisk ledelse.

Og eksperimentet? Jeg ønsker mig at læserne køber begge bøger – de er begge velskrevne og interessante og supplerer hinanden godt.