+45 4252 6220       info@strategylab.dk

The next global stage

Baggrund
Japanske Kenichi Ohmae har i mange år været en af de mest fremtrædende tænkere indenfor strategi samtidig med – eller på grund af? – at han er lykkedes med at bevæge sig i grænselandet mellem forskning, formidling og praksis. Således har han både lavet TV, startet adskillige virksomheder op og skrevet nogen af de mest interessante artikler og bøger indenfor feltet, f.eks. den klassiske ”The mind of the strategist”.

Ohmae tager nu fat på konsekvenserne af en global verden, hvor lande som Finland og Irland pludselig er vindere indenfor spændende områder, noget som umiddelbart kan være svært at forstå for en japaner, der er vant til at tænke ud fra en traditionel technology push tankegang.

Det er der nu andre end Japanere, der er, så bogen har mange gode budskaber – også til ikke så få danskere. Og faktisk passer bogens budskaber perfekt som uddybning af den del af LUK OP, hvor vi taler om politisk decentralisering og centralisering i tiden efter industrisamfundet.

Indhold
Ohmaes baggrund for bogen er at den globale verden har skabt en situation, hvor to konstanter fra industrisamfundet ikke længere er gældende – hvad jeg vil kalde industriøkonomi og nationalstaten.

Industriøkonomi er Adam Smith og hans nålefabrikation, hvor standardisering og specialisering øgede produktiviteten markant – hvilket jo så igen førte til masseproduktionen og en tænkning, der handler primært om skalafordele og kontrol. Og videre til Keynes’ teorier om økonomi på nationalt plan, der jo er udviklet på baggrund af den store depression i 1930erne.

Disse teorier, siger Ohmae, er ikke længere gældende. F.eks. er der i verdensøkonomien i dag et massivt likviditetsoverskud og dermed ikke inflation. Ohmae foreslår derfor et nyt økonomisk paradigme baseret på de følgende antaglelser:

  • For første gang i verdenshistorien behøver vækst og velfærd ikke at afhænge af eksisterende rigdom – du behøver ikke at være rig for at blive rig
  • Verden har overskud af kapital
  • Størrelse betyder ikke længere noget

Det forklarer en globaliseret økonomi uden grænser, som er usynlig, som er forbundet i cyber-space og som måles i netværkskapital.

Ud med nationalstaten
I en stadigt mere globaliseret og åben verden sker der både en politisk decentralisering og centralisering samtidig. Magten trækker væk fra det nationale niveau – nationalstaten er alligevel en relativt ny opfindelse i et historisk lys siger Ohmae.

I stedet samles den politiske magt i makro-regionerne, f.eks. Europa, og en mikro-regionerne, f.eks. Ørestaden, Århus, Nordjylland, Trekantsområdet etc. Man skal ikke bekymre sig om at kommunalreformen også taler om regioner, det er et tilfælde.

For i disse år ser vi fremkomsten af en række stærke regioner, som vil blive drivkraft for skabelsen af de nye arbejdspladser, som f.eks. Danmark skal leve af, eller markeder som vores regioner skal betjene.

Som sagt kan man dels tale om makro-regioner, eller region-stater, som Chunghwa i Kina (området fra Hong Kong til Beijiing. Disse regioner vil være ligeglade med streger på et kort og vil være bundet sammen af andet og mere end nationalstatens begrænsninger. Her vil fremtidens markeder for produkter eller kompetencer være.

Men som i atomfysikken kan man bruge denne argumentation på et lavere niveau og tale om mikro-regioner skabt af clusters af virksomheder indenfor beslægtede områder, der tilsammen gør det fornuftigt at se på – og styre på – regionen som en enhed. Her kan man tænke på området nord for Po floden i Japan, hvor der f.eks. er en cluster for sportsvogne.

Hvad skal den succesrige region så kunne?
Men hvad skal en succesrig region kunne? Internationalt set har der udviklet sig en form for standard til benchmarking af regioner mod hinanden. Man måler og sammenligner på de følgende dimensioner:

  • Innovation og specialisering som følge af forskning og samspil mellem forskning og erhvervsliv
  • Iværksættermiljø – opstart og udvikling af virksomheder
  • Anvendelse af IT – infrastruktur for kommunikation, og
  • Menneskelige ressourcer – dvs. kvalifikationer i regionen

Ud fra disse dimensioner halter Ørestaden, f.eks., bagefter både trekantsområdet og Århus, hvilket vi da også fik bekræftet for nylig, da der blev målt på en indirekte parameter for succes, nemlig jobskabelse. Her fører Århus, mens Ørestaden er lige så ”god” til at skabe arbejdspladser som Nordjylland.

Sådanne benchmarks er udmærkede men ikke særlig operationelle i deres anbefalinger. Eller i hvert fald svære at oversætte til politisk og ledelsesmæssig handling. Ellers ville hovedstadsområdet nok have ageret noget tidligere. Ja, vi har for nylig målt at de ikke formår at skabe ret mange jobs derovre, men advarselslamperne blinkede allerede i 2003 for Hovedstadsområdet, hvor en måling viste at man på de ovenfor nævnte benchmarks haltede langt efter andre regioner internationalt.

Det er imidlertid muligt at komme med en række anbefalinger til den enkelte region, som måske er mere operationelle end et benchmark. Lad mig komme med en række bud ud fra Ohmaes bog:

  • Sørg for at brande regionen godt. Markedsføring i vidensamfundet overfor videnarbejdere og videnvirksomheder er essentielt og skal bruges, blandt andet til …
  • Tiltrække de rigtige talenter, det være sig forskere, iværksættere, medarbejdere, ja endda politikere. Talent kan meget vel være den differentierende faktor der adskiller vindere fra tabere i regionskampen
  • Under talenter skal man i vores del af verden sørge for at tiltrække kreative profiler og, for at sikre det, sørge for et blomstrende kulturliv i en tolerant miljø. Det lokker nemlig de kreative talenter til
  • Skab eller dyrk viljen til sejr. Motivation eller ”sult” er en anden meget vigtig faktor for regionen – har alle viljen til at gøre noget ekstraordinært. Her kommer noget andet ind, nemlig
  • Hav en vision for regionens udvikling, der kan inspirere de rigtige talenter til handling (og skræmme de forkerte talenter væk)
  • En del af en vision skal være markedsrettet og handle om de af fremtidens markeder, hvor regionens ydelser skal være med til at gøre en forskel
  • Sats på de rigtige teknologier og vidensområder. Det er naturligvis svært, men det er ikke godt at have mange talenter beskæftiget indenfor områder, der ikke rykker eller hvor gennembruddet er mange år uden i fremtiden

Læg mærke til at satsningen på teknologier kommer som det allersidste punkt. Der er meget andet, der skal være på plads inden man begynder at tænke teknologier – en lektion som mange f.eks. af vores politikere vist godt kunne trænge til at lære. ”Århus som bohemé-by” sagde Århus´borgmester i en snak om erhvervspolitik for snart et år siden – det handler jo ikke om erhvervspolitik alene, men det er nok meget godt set …

Hvad betyder så det?
Implikationerne af Ohmaes måde at tænke på er i sandhed tankevækkende. For det første er der, efter hans opfattelse, et stort behov for at gentænke politik og regeringer. Deres magt forsvinder alligevel og hvad er så regeringens rolle?

Her diskuterer Ohmae Japan som eksempel, men jeg tror bestemt ikke at det bliver nemmere i Danmark f.eks. Men interessant bliver det. I industrialderen og nationalstatens æra samledes magten i centraladministrationen. Nu siver magten op til makroregionen (EU) og ned til mikroregionerne, så hvad skal regeringen give sig til?

For det andet er der behov for at definere markeder for futures, for fremtidige ideer, forretningskoncepter og tanker. Altså for potentialerne i en region og en organisation. Dette peger på, som vi skriver i LUK OP, behovet for at gentænke hele konceptet omkring en børs. De nuværende børser er nærmest rettede mod fortiden – hvad organisationernes historie viser evt. projeceret frem i tiden. Hvad sker der hvis man lavede en børs baseret på backcasting?

Bedømmelse
Der er noget at tænke over for alle os, der forstår at det ikke længere er nok at tænke på de enkelte organisationer. Bare det at tænke på netværker af organisationer er et stort skridt, men det er også et stort skridt i retning af at tænke region.

Og det er der i sandhed brug for, så Ohmaes bog er et godt sted at starte – ikke mindst fordi han har tænkt sig godt om og skriver fremragende.