+45 4252 6220       info@strategylab.dk

The third wave

Baggrund
Dette er en gammel bog at anmelde som ”værd at læse”, men Toffler’s absolut klassiske fremtidsbog er stadig værd at læse. Dette skyldes, efter min opfattelse, to ting.

For det første er bogen utrolig velskrevet (og særdeles grundig i sin behandling af de forskellige emner – der er over 500 sider med meget lille skrift …). Og for det andet, så ved vi i dag at paradigmeskift, som de Toffler taler om, ikke sker fra den ene dag til den anden eller på en gang. Paradigmer kan godt sameksistere – der er stadig lommer af landbrugssamfundet og naturligvis industrisamfundet rundt omkring i verden.

Men derfor kan Toffler’s tredje paradigme, eller bølge som Toffler kalder det, godt have en stor relevans i dag. Og mange af Toffler’s forudsigelser er faktisk blevet til sandhed i mellemtiden, mens andre af dem stadig venter på den langsomme måde paradigmer ændrer sig på. Så The Third Wave har stadig mange interessante budskaber for en tålmodig læser i 2003.

Toffler var og er futurist. Da han skrev bogen sidst i 1970’erne var han overbevist om at et paradigmeskifte i den måde vi indretter vort samfund og vore organisationer på var undervejs. Han bruger billedet af en bølge for at beskrive at paradigmeskiftet er uundgåeligt og sker løbende (som et bølgeslag).

I dag ved vi mere om paradigmer – også de har kraftfulde forsvarsmekanismer – men tilbage står stadig Toffler’s argumenter om et tredje paradigme til erstatning for det industrielle. I Toffler’s udlægning havde vi først landbrugssamfundet, dernæst indstrisamfundet og nu er dette paradigme døende – og skal erstattes af det tredje paradigme.

Indhold
Her vil jeg holde mig til forskellen mellem industriparadigmet og det tredje paradigme samt til implikationerne af dette, selvom Toffler behandler meget mere i sin grundige og velskrevne bog.

Toffler beskriver industriparadigmet på den følgende måde:

  • Standardisering var ikke kun noget der skete på komponentniveau (som vi kender det fra bilindustrien og som førte til masseproduktion). Standardisering skete indenfor ledelse (Taylor), kommunikation, medier og meget andet.
  • Specialisering er igen noget vi kender fra masseproduktionen, men det er anvendt overalt i det industrielle samfund’s institutioner og organisationer – og dermed også uddannelsessystemet.
  • Synkronisering handler om tid. I et landbrugssamfund er tid ikke overvældende væsentlig, man gør tingene til den tid, man har lyst. Det samme gælder ikke i et industrielt samfund, hvor det f.eks. er ret kritisk at alle medarbejderne i en virksomhed kommer til samme tid, så alle maskiner i hele systemet kan startes samtidig og opretholde deres synkronisering. Her fra spredte synkroniseringen sig til resten af samfundet – ferier, fritid etc. blev bestemt af industrien (tænk bare på industriferien …).
  • Koncentration er også væsentligt i det industrielle samfund. Man kan starte med energiforsyning, hvor det voldsomt voksende energibehov nødvendiggjorde koncentration af forsyningen og anvendelse af koncentrerede lagre af fossile brændsler. Herfra spredte koncentrationen sig også til befolkningen (urbaniseringen) og så videre.
  • Maksimering handler om at størrelse og vækst generelt var mål i det industrielle paradigme. Her fra får vi så regnskabssystemer og –principper designet til at måle størrelse og vækst.
  • Centralisering handler ikke kun om organisationer men også samfund og om centralisering af informationer og magt.

Dette er de seks grundlæggende principper i det industrielle paradigme. Ud fra disse får vi – på organisations- og ledelsesniveau, som jeg vil fokusere på – behovet for integration og dermed den moderne leder – integratoren, som Toffler kalder ham. Den industrielle leder planlægger og overvåger at maskinens mange dele fungerer sammen ved at lede og fordele arbejdet. Og det er han den eneste der kan, da han har centraliseret information og magt (på sit niveau). Ergo er industrielle virksomheder hierarkiske.

Men den går ikke længere. Kort fortalt angriber Toffler herefter de seks principper et efter et. Han har mange argumenter, men lad mig prøve at opsummere dem her:

  • Standardisering er ikke længere relevant. Kunderne i markedet ønsker deres egne varianter – og ønsker i øvrigt at være prosumers, med i processen. Toffler forudser markeder med en stort set uendelig variation.
  • Specialisering fordrer standardisering og uden standardisering bliver det mere relevant at kunne dække mange specialer og/eller skifte specialer.
  • Synkronisering. Her anvender Toffler teknologiens som argument – nye teknologier (IKT) gør at fremtidens virksomhed vil være vågen alle døgnets 24 timer. Og så kan man ikke tale om at medarbejderne skal komme til tiden eller lign.
  • Koncentration. Igen – med variation, nye teknologier og dematerialisering af samfundet bliver princippet om koncentration irrelevant. Hvorfor bo i samme by, hvis man ikke behøver at mødes for at arbejde sammen?
  • Maksimering. Toffler taler om behovet for flere bundlinier ud fra en argumentation om at vækst i volumen ikke længere er det mest relevante mål. Måske er vækst i kompetence et lige så godt mål?
  • Centralisering. Med alle de andre principper ”nedlagt” er der heller ingen grund til at centralisere tingene.

Det er umuligt at gengive Toffler’s argumentation på en retfærdig måde – jeg kan kun sige: læs den bog. NU!

Hvad betyder så skiftet til det tredje paradigme? Toffler kommer med en uendelig (næsten) lang række af implikationer på samfundsniveau. Lad mig nævne nogle af de mest spændende (og husk lige på at bogen er udgivet i 1980):

  • Demassificering af medierne. Der er ikke længere behov for at mange mennesker læser den samme avis – i stedet vil hver enkelt modtage de nyheder som vedkommende ønsker. Og ikke andet.
  • Vi kommer ”beyond mass production” med uendeligt mange tilpassede varianter af produkter og inddragelse af kunden i produktionsprocessen. Hvem sagde mass customization?
  • Vi kommer til at leve i en elektronisk landsby forbundet med computere, så arbejde og livet kommer til at være centreret om og i hjemmet. Hvem sagde internet og hjemmearbejde?
  • Familiemønsteret med kernefamilien vil bryde op og nye mønstre vil vise sig. For eksempel nævner Toffler den ”barnefri” kultur.
  • Der bliver nødvendigt at gentænke vore organisationer og deres identitet. Toffler taler direkte om mange bundlinier og ”the multipurpose corporation” længe før nogen sagde balanced scorecard eller værdibaseret ledelse.

Der er endnu flere diskussioner i bogen, blandt anden om de kritiske emner for fremtidens samfund, men jeg vil udelade dem her. Der er allerede nok at tænke over.

Bedømmelse
Stadig en relevant bog!

Mange af Toffler’s forudsigelser er gået hen og blevet til virkelighed. Men på grund af de forsvarsmekanismer, som det industrielle paradigme’s repræsentanter har til deres rådighed, har vi måske slet ikke opdaget det. Vi kigger måske ikke efter det eller mister det i det store billede. Tænk f.eks. på familiemønstrene. På den ene side gifter vi os som aldrig før – og det taler medierne altid om – på den anden side har antallet af bevidst enlige og bevidst barnløse aldrig været større. Og det taler man kun om i agurketiden – og aldrig i sammenhæng med større emner som et nyt samfundsparadigme.

Hovedbidraget fra at læse Toffler’s snart 25 år gamle bog er således at nyde en samlet fremstilling, der er særdeles tankevækkende – og så stille sig selv spørgsmålene: hvad er sket allerede, hvad er ved at ske? Og hvad kommer det til at betyde for min organisation?