Gratis smagsprøve på Fast Forward Strategi >
+45 3220 5928       info@strategylab.dk

Fremtidsværksteder

Fremtidsværkstedet er en metode, der via bibringelse af sociale oplevelser til deltagerne skaber potentiale for vedvarende forandringer. Det er derfor en mødeform eller workshop, hvor en gruppe brugere og/eller deltagere med fælles interesser og problemer mødes og udveksler erfaringer og ”vilde” visioner.

I fremtidsværkstedet forholder deltagerne sig konstruktivt til både fortiden, nutiden og fremtiden. Via en samværsform præget af gensidig respekt og forståelse udnytter fremtidsværkstedet den styrke, der ligger i at tænke på mulighederne og ikke på begrænsningerne. Endvidere resulterer et fremtidsværksted typisk i, at deltagerne får øget lyst, mod, perspektiv og drive til at tale handlingsorienteret om fremtidige ønsketilstande.

Deltagerne i fremtidsværkstedet gennemgår en række konkrete, på forhånd fastlagte faser, som munder ud i en konkretisering af ”vejen frem” mod en ønsket tilstand. Fremtidsværkstedet er skabt til at frigøre både kreativitet og kritik, hvorfor det specielle for metoden er, at det er legalt at komme med kritik.

Metoden forsøger at fjerne sig fra det videnskabelige og tager i stedet udgangspunkt i, at kunne støtte kreativitet og anvende den styrke der findes hos en gruppe mennesker i samme situation. Gruppen af deltagere er således ikke ”eksperter”, men fx ”menige medarbejder” i en given virksomhed.

Formål Formålet er at få konkretiseret nogle strategier og handlingsplaner som kan gøre det muligt at realisere umiddelbart utopiske målsætninger, dvs. målsætninger der ligger på grænsen til fantasien.

Det søges at aktivere og ansvarliggøre alle deltagerne. Ved også at acceptere utopiske forslag og til forbedringer indfanger metoden ofte løsninger eller idéer, der ved brug af alternative metoder muligvis ville være blevet overset. Utopiske forslag indebærer også, at de forslag, som ingen typisk tror, er mulige, også forfølges.

Gennemførelse
Fremtidsværkstedet løber i tre faser – bedst over 2-3 dage, men kan godt gennemføres over én dag. Det ideelle antal deltagere er mellem 10 og 20 personer. Det er dog muligt at buge metoden på grupper op til ca. 50-60 personer, men i sådanne tilfælge kan det være nødvendigt at lave mere end ét værksted samt at foretage yderligere opfølgning til slut.

Herudover deltager en ”fødselshjælper” – dvs. en mødeleder – hvis væsentligste opgave er at sikre, at deltagerne ikke kommer med indvendinger til hinandens udsagn. Desuden skal mødelederen sørge for, at tematisering og prioritering af udsagn gennemføres fornuftigt.

Inden fremtidsværkstedet startes, skal deltagerne informeres om temaerne. Ved værkstedets start fortæller mødelederen om baggrunden for værkstedet, skitserer arbejdsformen og gør rede for, hvordan og hvornår en eventuel opfølgning skal ske.

Det er specielt vigtigt, at der gøres rede for samværsreglerne som bl.a. er, at deltagerne tager alt alvorligt uden at det bliver højtideligt; at ordet hele tiden er frit; at man ikke lave lange sætninger, men kun formulerer sig i stikord; og at det ikke er tilladt at indlede diskussioner.

Fremtidsværkstedet gennemføres mere konkret ved at gennemføre de tre nedenstående faser (kritikfasen, fantasi- eller utopifasen og realitets- eller virkeliggørelsesfasen):

Kritikfasen
I denne første fase formulerer deltagerne alle de kritiske udsagn, de kan komme på i relation til værkstedets temaer. Udsagnene noteres på whiteboards i lokalet.

Det er ligegyldigt her om kritikken er relevant, retfærdig, lille eller stor. Det eneste vigtige er, at kritikken formuleres kort og præcist. Det er ikke tilladt at kommentere eller stille spørgsmål til udsagnene.

Efter 1-2 timers ”brainstorm” samles stikordene i kritiktemaer og prioriteres. Formålet med kritikfasen er, at deltagerne kan komme af med deres negative følelser.

Utopifasen
I denne ”fantasifase” er virkeligheden sat ud af kraft. Det er formålet at bryde med vanetænkning og sætte den kreative tænkning i gear. Alle deltagerne bedes komme med visionære forslag til forandringer i relation til de højest prioriterede kritiktemaer fra kritikfasen. Forslagene nedskrives på whiteboards.

Det er ikke et krav, at forslagene skal være realistiske – fantasien er derimod det vigtigste. Ingen må komme med indvendinger, men uddybende spørgsmål er tilladt. Forslagene tematiseres og prioriteres.

Realitets- eller virkeliggørelsesfasen
I denne fase drøftes de prioriterede temaer fra fantasifasen med henblik på at omsætte dem til virkelighed.

Der søges således realistiske handlingsplaner for, hvad man konkret kan gøre for at opnå utopierne fra den forrige fase. Der holdes fast ved kritikken og utopierne tages alvorligt. Man ser både på, hvad der kan virkeliggøres på kort sigt, og hvad der først kan realiseres på længere sigt. Man gør sig bevidst om forhindringerne på vejen mod utopierne, men også hvilke handlinger der skal til for på sigt at når utopierne.

Det er således et spørgsmål om at finde frem til, hvorledes realiseringen skal ske – og vigtigt, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det skal gøres.  Afslutningsvis prioriteres de utopier, som ønskes virkeliggjort.

Muligheder & BegrænsningerFremtidsværksteder er strukturerede metoder, som er speciel velegnet i de tilfælde, hvor der ønskes forandring, og hvor mange mennesker er involveret. Metoden er energiskabende og højner deltagerne engagement, da det er normalt at tage fat i problemstillinger, som ligger deltagerne nært, og som de derfor har haft erfaringer med. Derudover kan metoden tilrettelægges således, at der konstant arbejdes videre med dét, som lige nu vurderes som det mest interessante.

Fremtidsværkets deltagere vil typisk generere mange nye måder at forholde sig til problemstillinger og udfordringer – tit også flere løsninger og muligheder end der i praksis kan forfølges eller indfris. På denne måde bliver ”resultaterne” fra et fremtidsværksted genbrugelige.

Metoden og de dertilhørende redskabers gennemskuelighed og simplicitet resulterer i en kort metodemæssig indlæringsproces.

Desværre må man også sige, at selve processen fra start til slut er langvarig. Endvidere kræves tilstedeværelsen af en god og professionel mødeledelse. Da der med det samme lægge handlingsplaner kræver fremtidsværkstederne også, at der sker en hurtig opfølgning, og at der er afsat ressourcer hertil.